Ingen kommer gennem livet uden at miste eller sørge. Det er et af grundvilkårene ved at være menneske.

Det er måske dét, man skal prøve at holde fast i, når det meningsløse fylder.

Ud af sorg og tab har jeg set, at der kan opstå nye perspektiver, og måske nye glæder og muligheder i livet. Men der er ingen genveje. De gange, jeg selv har mistet, har jeg måttet overgive mig til følelserne for at komme igennem. Nogle sorger forsvinder aldrig helt, men man lærer at leve med dem, og måske se dem i et nyt lys. De bliver en slags ledsagere.

Sorg og tab – mine anbefalinger til læsning:

• Karen Blixen: “Den afrikanske farm” – en kvinde, en tid, et møde… om at leve, kæmpe, miste og rejse videre…
• Emily Dean: “Everybody Died, So I Got a Dog” – på engelsk – En sorgmunter beretning om at længes efter stabilitet i sin barndom, om at miste hele sin familie – og om at finde sig selv i en ny tid.
• Anthony Doer: “Alt det lys vi ikke ser” – om at se lyset, selv når det er svært.
• Edith Holden: “Naturdagbog af en engelsk dame” – om at se det smukke i det nære.
• Charlie Mackesy: “Drengen, muldvarpen, ræven og hesten” – livsanskuelser der måske giver nye perspektiver.
• A. A. Milne: “Peter Plys” – enkel livsvisdom fra en klog, lille bjørn.
• Jojo Moyes “Stadig mig” – gensyn med Lou Clark fra “Mig før dig”… om en kvinde der på underholdende og sorgmunter vis finder sig selv igen efter at have mistet …