Kometagtig [Den der lever stille] …

 

Af og til rammer en bog nærmest lidt kometagtigt lige ned i noget, der ellers ikke bliver sat så mange ord på …

“Den der lever stille” er sådan en bog.
Den er af Leonora Christina Skov, og fra 2017.
Den handler i stort omfang om en svær relation mellem en pige, senere kvinde, og hendes forældre – …og særligt om forholdet mellem mor og datter.
De to er meget forskellige, og de er uendeligt langt fra hinanden, og spørgsmålet er, om de nogensinde rigtigt mødes…?

“Den rigtige datter ville for længst have kastet sig hulkende på sin mors hospitalsseng, men jeg havde været den forkerte datter i årevis, muligvis siden jeg blev født, og min mor brød sig ikke om kropskontakt”, … skriver hovedpersonen.

Jeg kan huske, at mange bl.a. var interesserede i bogen, fordi den gik ind og rørte ved forestillingen om, at mødre altid elsker deres børn betingelsesløst, altid er omsorgsfulde, altid er gode…
Det blev pludseligt mere OK at tale om svære mor-datter forhold.

Og samtidig med at emnet nærmest var lidt tabu og samtidig blev forløst, blev vi som læsere præsenteret for historien i en næsten ny form (opstod i 2010erne) – autofiktionen. Læg dertil et meget smukt, skarpt og billedrigt sprog.

Og med dét opstod der en bemærkelsesværdig læseoplevelse.
En bog der forstørrer et ellers lidt skjult aspekt ved at være menneske. Med en stemme, der når ind til én. Så vi kan tale om det, der kan være svært.

Det er ikke så tit, jeg synes, jeg oplever dette.
Det er lidt ligesom at vente på, at en komet skal komme forbi.
Og når den så endelig drøner forbi deroppe – lysende mod en sortblå nattehimmel – så bliver sindet lidt stille … 🙂

“Bog på recept” – giver indsigt i svære relationer og i at finde sig selv.

#bøgerduvildelemedandre
#bogterapi
#ullasreol
#læsbøger
#barelæse
#barelæs
#læslæslæs

#bibliotek
#læseglæde
#sommerlæsning
#bogpårecept
#bøgerpårecept
#hvadskaljeglæse
#bøger
#Forslagtillæsning
#ideertillæsning
#BøgerOmMorOgDatter
#SværeRelationer
#DenDerLeverStille
#leonorachristinaskov

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait

Denne side bruger cookies. Bruger du siden accepterer du brug af disse.